arbejdstid og kontakt

Man – Fre   09:00 – 20:00
Weekend 10:00 – 20:00

+48 605 122 334

 

Follow Us
Image Alt

DE VIGTIGSTE PÅ JAGTNING

JAGTSIKKERHEDSFORORDNING

rifle with safety buttonUdenlandske jægere er forpligtet til at overholde polske jagtsikkerhedsforskrifter. De vigtigste regler er kapitel 2 og 3 og information om dyr, der skyder under beskyttelse. Hvis du har spørgsmål til denne artikel, så kontakt os.

KAPITEL 2 - KRAV TIL JAGTNING

§ 3

  1. Til udøvelse af jagt og aflivning af dyr, der udgør en ekstraordinær fare for menneskers liv, sundhed eller økonomi, må der kun anvendes jagtvåben, hvorfra der efter den maksimale belastning ikke kan fyres mere end seks skud; magasinet til en selvladende pistol må højst indeholde to patroner.
  2. Storviltjagt skal kun foregå med jagt på skydevåben med riflet tønde og kaliber på mindst 5,6 mm og jagtpatroner, der bruges til dem med partijakke-projektiler, som i en afstand af 100 m fra næsepartiet har mindst energien:
    1. 2.500 J for jagt på elg;
    2. 2.000 J for jagt på hjorte, hjorte, mouflon og vildsvin;
    3. 1.000 J for jagt på rådyr og ungt vildsvin;
    4. 500 J for jagt på rovdyr;
  3. Det i stk. 2 omhandlede vildt, med undtagelse af elg og stags, kan jages med slæbebånd med brug af jagtkuglepatroner.
  4. For at udføre jagt på småvildt, undtagen stk. 5, må der kun bruges jagtskud med en pellets diameter på op til 4,5 mm.
  5. Rovdyr kan jages med brug af jagtkuglepatroner, der er specificeret i stk. 2 og
  6. jagtskud, der er specificeret i stk. 4, eller jagtpatroner med projektorer med fuld jakke.

§ 4

  1. Til udøvelse af jagt må kun sådanne optiske instrumenter anvendes, gennem hvilke det kun er muligt at se i naturligt lys.
  2. Det er tilladt at følge såret vildt ved hjælp af kunstigt lys.

§ 5

  1. Følgende tages i betragtning under jagten:
    1. jagthund kan udføres fra 1. oktober til 15. januar; denne begrænsning gælder ikke for jagthundjagt i forhold til vandfugle, jagthund-og-stridsjagt af ræve og efterfølgende af såret vildt med en hound i snor
    2. Efterfølgende med stort såret vildt i det jagtområde, hvor jægeren ikke har nogen tilladelse til at jage, kan udføres under forudsætning af, at lejeren eller lederen af ​​jagtdistriktet underrettes herom inden 24 timer efter start af bageste den person, der følger det sårede vildt, kan hjælpes af en pisker eller en anden jæger, og også med brugen af ​​et hound i snor;
    3. en jæger skal søge, spore og dræbe det sårede spil så hurtigt som muligt for at redde det unødvendige lidelser;
    4. det må antages at hente lille spil, der efter et skud er faldet i andres distrikt i synsfeltet fra grænsen til dette distrikt;
    5. jagtfugle skal udføres under forudsætning af, at der bruges en hund, der er trænet til det, mens andelen skal være mindst en hund pr. Tre jægere;
    6. Jagt på stort vildt kan følge under forudsætning af, at der i søgen efter såret vildt anvendes en hund, der er trænet til det.
  2. Hvis 1. oktober er dagen efter ferien, begynder perioden med jagthund eller buejagt, jf. Stk. 1, afsnit 1, den første dag af ferien umiddelbart før dagen den 1. oktober.
  3. Hvis 15. januar er den dag, der umiddelbart går forud for ferie, ophører perioden med hunde- eller bådjagt, jf. Stk. 1, stk. 1, den sidste dag af ferien umiddelbart efter dagen den 15. januar.
  4. Med henblik på at indstille begyndelsen og slutningen af ​​jagt på jagthund eller bue, jf. Stk. 1, stk. 1, betyder helligdage søndage og helligdage, der er fastlagt i særlig lovgivning om helligdage og lørdage.

§ 6

  1. Under jakten må følgende ikke være målet for skydning:
    1. førende hunner
    2. vildt på foderstationer, saltlicks, pløjet land for vildsvin og punkter med permanent fodring, undtagen til jagt på lokkemadestationer for vildsvin og rovdy
    3. spil fra motor- og hestevogne og motorbåde med arbejdsmoto
    4. vildt på indhegnet fodringsplads i vegetationsperioden for planter, der er dyrket på dem og under deres stilles til rådighed for vil
    5. høns, mens de ikke er i flugt, forventer at hasselhøns, gæs og coot
    6. harer i stilhed i markområde
    7. ukendte genstande

§ 7

  1. Jagt om natten kan ske i forhold til:
    1. vildsvin, muskrats og kødædende jagt – af en jæger udstyret med jagtvåben med tilknyttet teleskopisk syn, jf. § 4, stk. 1, og med kikkert;
    2. gæs og ænder – under deres flyvninger og passager.
  2. En jæger, der jager om natten, er forpligtet til at holde ekstraordinær forsigtighed, og især:
    1. kender nøjagtigt terrænet i jagtområdet;
    2. ikke at skyde i retning af bebyggelser eller offentlige veje;
    3. inden skuddet, i det tilfælde, der er specificeret i stk. 1, afsnit 1, til personligt at identificere gennem kikkerten målet og terrænet i ildlinjen;
    4. i tilfælde af fyring af et skud og ikke-afhentning af spillet om natten, skal du kontrollere resultatet af skuddet i dagslys.

KAPITEL 3 - SIKKERHEDSBESTEMMELSER TIL JAKT

§ 8

  1. Jægeren er ansvarlig for sikker brug af våben og ammunition og er forpligtet til at overholde følgende regler:
    1. bruge jagtvåben, der er i god stand;
    2. juster armene mindst en gang om året;
    3. Kontroller, hver gang før læsning af våben, om tønder ikke er tilstoppet;
    4. Hold altid våben med tønder rettet opad eller nedad: under læsning og losning af våben, bevægelse i terrænet, i pauser i jagt, foregår i et køretøj eller forlader det og under andre lignende omstændigheder – uanset om eller ikke skydevåben er indlæst.

§ 9

  1. Når man krydser, kører gennem eller opholder sig i et distrikt, hvor jægeren ikke har tilladelse til at udføre jagt, ved hjælp af offentlige transportmidler, og når det er i byer, byer og bygder, skal jægerens skydevåben aflæses og opbevares i sag.
  2. Når man krydser eller kører gennem udviklet land, eller når man kører med et køretøj i det distrikt, hvor jægeren udfører jagt, skal skydevåben losses.

§ 10

  1. Under gruppejagt kan skydevåben læsses først før et standpunkt er taget før den første juling.
  2. Under gruppejagt mellem slag skal jægeren fjerne patroner fra kamrene, før de forlader standen. En anden belastning af kamre følger muligvis ikke, før standen i den næste juling er taget.
  3. Efter afslutningen af ​​den sidste slag, og før hun forlader standen, skal jægeren losse skydevåben.
  4. Markmesteren skal kontrollere tilfældigt under pauser i jakten, om driften har fjernet patroner fra kamrene, og efter afslutningen heraf har jægerne losset deres arme.
  5. Brug af teleskopiske seværdigheder ved gruppejagt må kun tillades med tilladelse fra feltmesteren under forudsætning af, at teleskopets forstørrelse ikke er mere end tre.

§ 11

  1. Når man krydser terrænhindringer, og især grøfter, gangbroer, hegn, stiger op eller ned ad skyttårnet og ved jagtbrud, når skydevåben er lagt til side, skal jægeren fjerne patroner fra kamrene.
  2. Når man bevæger sig i ujævnt, busket, sumpet, glat terræn, i dyb sne, når man irettesætter en hund eller henter, bærer fugle, skal skydevåben sikres mod muligheden for at skyde et skud.
  3. De skydevåben, der er lagt til side under pauser i jagt, skal aflæses og placeres tæt på jægeren og i hans eller hendes synsfelt og være sikret mod at falde.

§ 12

  1. Spillet må ikke være rettet mod og skudt hvor:
    1. der er jægere, andre personer eller husdyr, bygninger eller køretøjer i brandlinjen, og afstanden fra dem opfylder ikke betingelserne for at skyde et sikkert skud;
    2. spillet er på bakketoppe;
    3. spillet er i en afstand mindre end 200 meter fra betjening af landbrugsmaskiner.

§ 13

  1. Mål mod spil og affyring af et skud må først antages, før der er foretaget en detaljeret, personlig identifikation af spillet og under forhold, der sikrer effektiviteten af ​​skuddet og muligheden for at opsamle det nedlagte spil og sikkerhed for omgivelserne.
  2. En jæger kan skyde et skud til spil, som ikke er mere end:
    1. 40 m – i tilfælde af skyde med skud eller kuler fra haglgevær med glat bore;
    2. 100 m – i tilfælde af skydning af kugler fra rifler med åbent syn;
    3. 200 m – i tilfælde af skydning af kugle fra rifler med teleskopisk syn

§ 14

  1. Sæt triggeren må kun bruges under individuel jagt, og dens indstilling kan muligvis først ske, før der er udført en grundig identifikation af vildt og optagelse til skydning; hvor skuddet ikke har fundet sted, skal skydevåben sikres mod muligheden for et skud, og derefter sætter triggeren ud.

§ 15

  1. En jæger må ikke udføre jagt i en tilstand efter indtagelse af alkohol eller andre rusmidler.
  2. Under gruppejagt må feltmesteren ikke tillade jagt eller skal
    udelukke personer, der overtræder reglerne i stk. 1 fra jagt

§ 16

  1. Jægeren er forpligtet til at være særlig forsigtig ved brug af skydevåben:
    1. i områder med begrænset synlighed eller under forhold med nedsat synlighed
    2. under intensivering af landbrugsarbejde, vedligeholdelses- og udnyttelsesarbejde i skoven og under høsten af ​​skovens frugter.
  2. Når en jæger ledsages af en person, der ikke har tilladelse til
    udføre skydning, er han eller hun forpligtet til at instruere denne person om den fremtrædende adfærd under jagt.

§ 17

  1. Under gruppejagt:
    1. Det er forbudt at skyde langs jægernes linje; at skyde langs jægernes linje betyder, at skyde et skud, så kuglen eller de yderste pellets i bundtet eller i forlængelsen ville trænge ind i en afstand af mindre end 10 m fra naboens stand;
    2. Skydning fra et stativ i jægernes linje i retning af tribuner i flankerne og fra tribunerne på flankerne i retning af jægernes linje er forbudt, hvis afstanden mellem disse tribuner og landskabsfunktioner ikke sikrer sikkerhed;
    3. der må ikke tages stander i grøfter, grove eller huler i terræn;
    4. efter at have taget stilling, er jægeren forpligtet til at indtage lodret eller siddende stilling
    5. affyring af et skud kan kun følge fra den lodrette position; denne begrænsning gælder ikke for skud, der skydes fra skyde tårne
    6. et kugleskud, der fyres til stenbrud beliggende uden for slaget, skal kunne tillades inden for området højst 100 m
    7. et kugleskud, der fyres til stenbrud inden i rytmen, skal være tilladt under særlig omhu, hvor afstanden ikke er mere end 40 m;
    8. Skydning mod hjort inden i takten må kun følge med tilladelse fra feltmesteren under forhold, der sikrer sikkerhed;
    9. Det er forbudt at skyde stenbrud inden i slaget, når slagten er inden for et område på 150 m fra jægeren i et åbent område og 100 m eller mindre i skovområdet;
    10. skydehøns i flugt i retning af bue eller andre jægere skal tillades, når skyderiet er rettet opad med en vinkel på mindst 60o, og ingen grene eller andre forhindringer er placeret i ildlinjen;
    11. Skydning mellem individuelle slag er tilladt, med tilladelse fra feltmesteren, kun for sårede eller syge vildtdyr.

§ 18

  1. Under en bådjagt må kun en jæger skyde i et givet øjeblik på spillet og skyde et skud i anden retning end andre personer i båden.

§ 19

  1. I tilfælde af ulykke under gruppejagt stopper markmesteren jakten for straks at organisere hjælp til de sårede og derefter:
    1. give førstehjælp til de sårede
    2. tilrettelægge transport af de tilskadekomne til en sundhedsinstitution eller ringe til en læge;
    3. sikre sted og spor for ulykken;
    4. så vidt muligt rekonstruere omstændighederne, hvor ulykken skete, identificere vidnerne og udarbejde en situationskitse;
    5. udarbejde optegnelserne.

§ 20

  1. Hvor ulykken med en gruppejagt skete i forbindelse med brugen af ​​skydevåben, er feltmesteren foruden de i § 19 omhandlede opgaver forpligtet til:
    1. Fjern skydevåben fra gerningsmanden og den sårede;
    2. omgående underrette om ulykken den nærmeste politistation;
    3. identificer antallet af tribuner, som jægerne besatte under ulykken, og fastgør arkene med standnumre.
  2. De poster, der er nævnt i § 19, stk. 5, udarbejdes i tre
    kopier underskrevet af feltmesteren og vidner til ulykken.
  3. Kopierne af optegnelserne fremsendes til leasingtager eller leder
    af jagtområdet og i det i stk. 1 nævnte tilfælde også politiet.

DYR SKUDT UNDER BESKYTTELSE

REGULERING AF MINISTEREN FOR MILJØ
af 21. juni 2005 for ulovligt opnåede dyr

Baseret på artikel. 15, stk. 4, i loven af ​​13. oktober 1995 – Jagtlov (2002, nr. 42, post 372, med senere ændringer).

  1. Forordningen specificerer:
    1. størrelsen af ​​ækvivalenten for ulovligt opnået spil, i det følgende benævnt “ækvivalent”;
    2. enheder, der er kompetente til:
      1. på vegne af statskassen at udvikle ulovligt erhvervede dyr,
      2. indsamling af midler fra salg af slagtekroppe
      3. indsamling af ækvivalenten.
  2. Tilsvarende er:
    1. 14.000 PLN pr. Elg;
    2. 5.800 PLN pr. Hjort;
    3. 5.500 PLN pr. Sika hjort;
    4. 2.300 PLN pr. Hjortehjel;
    5. 2.300 PLN pr. Vildsvin;
    6. 2000 PLN pr. Rådyr;
    7. PLN 1.800 pr. Mouflon;
    8. PLN 1.000 for ethvert andet spil, der ikke er angivet på 1-7.
  3. For mandlige trofædyr steg den ækvivalente mængde med værdien afhængig af trofæets bruttovægt.
  4. Den i stk. 3 er:
    1. for elg / elg, der vejer et groft trofæ:
      1. op til 6,0 kg – PLN 2.000,
      2. over 6,0 kg – 7.000 PLN;
    2. for rødhjorte med en brutto trofævægt:
      1. op til 5,5 kg – PLN 2.000,
      2. over 5,5 kg – 7.000 PLN;
    3. for sika hjorte med en brutto trofævægt:
      1. op til 2,0 kg – PLN 1.000,
      2. over 2,0 kg – PLN 2.500;
    4. til brak med en brutto trofævægt:
      1. op til 2,6 kg – PLN 1.500,
      2. over 2,6 kg – PLN 3.000;
    5. for rådyrs bruttovægt:
      1. op til 0,43 kg – PLN 1.000,
      2. over 0,43 kg – PLN 5.000.
  5. I tilfælde af ulovlig erhvervelse af andre dyr end skydevåben
    ækvivalenten bestemt i overensstemmelse med stk. 1-3 øges yderligere med 20%.
  6. En kompetent enhed, der er kompetent til at forvalte dyr på vegne af statskassen, der er ulovligt opnået i markjagtdistriktet og indsamler penge fra salget af hendes krop, er den kompetente voivode.
  7. Den enhed, der er kompetent til at forvalte dyr på vegne af skatten, der er ulovligt opnået i skovjagtdistriktet og indsamler midler fra at sælge hendes krop, er den lokale kompetente skovningsmand.
  8. Den kompetente enhed, der er kompetent til at forvalte dyr på vegne af statskassen ulovligt opnået i et område, der ikke er inkluderet i jagtdistrikter og indsamle midler, der stammer fra salget af dets krop, er den kompetente voivode.
  9. Hvis det ikke er muligt at bestemme stedet for ulovlig erhvervelse af dyr, er den kompetente enhed til dens udvikling på vegne af statskassen og indsamling af udbytte fra salget af hendes krop den voivode, der er kompetent til hendes detekteringssted.
  10. De enheder, der er nævnt i stk. 1-4, giver de vildtrofeet gratis ulovligt opnået til den polske jagtforening til brug i undervisningsformål og udstillingsrum.
  11. Den kompetente enhed til at indsamle ækvivalenten for dyr, der ulovligt er opnået i markjagtprovinsen, er den kompetente voivode.
  12. Den kompetente enhed til at indsamle ækvivalenten for dyr, der ulovligt er opnået i skovjagtområdet, er det kompetente skovinspektorat.
  13. Enheden, der er kompetent til at indsamle ækvivalenten for dyr, der er ulovligt opnået i det område, der ikke er inkluderet i jagtdistriktene, er den kompetente voivode.
  14. Hvis det ikke er muligt at bestemme stedet for ulovlig erhvervelse af dyr, er den kompetente enhed til at downloade ækvivalenten for hende den voivode, der er kompetent til dens detekteringssted.
  15. Forordningen træder i kraft den 1. juli 2005.

Fuld version af SIKKERHEDSFORORDNINGER AF MILJØMINISTEREN, som du kan downloade her.