FIND DIN DRØMMEJAGT
JAGT I POLEN
Velkommen på jagt i Polen – Landet med de smukkeste og vildtrigeste jagtområder i Europa. Efter mange års erfaring og med besøg i mange andre lande, kan vi roligt anbefale landet, ikke bare for den store vildtrigdom, men også for den høje trofækvalitet. Mange års hårdt arbejde med etisk funderet vildtpleje, udført af de polske jagtklubber og det polske jægerforbund, har medført gode resultater i form af flere og flere trofæer i medaljestørrelse i mange polske jagtområder.
RÅBUK
I Polen kan man jage individuelt eller i grupper. Jagttiden begynder 1. april, men den bedste jagt starter d. 11. maj efter individuel Råbuk. Med en kort pause sidst i juli (når afgrøderne står højt og bukkene er vanskelige at se) fortsætter vi udvælgelsen af bukke indtil slut september. Den bedste tid for bukkejagt er sidst i juli/start august hvor brunsten kulminerer.
KRONHJORT
Senere, i de første 3 uger af september, er det tid til jagt på kronhjort. Lyden af brølende og kæmpende hjorte og det storslåede landskab er rendyrket jagtglæde. Vores erfarne guider som med glæde delr ud af deres viden om hvordan man forholder sig og hvordan man stille lister sig ind på din drømmehjort. Gennemsnitsstørrelsen på trofæerne ligger mellem 5-8 kg. Store hjorte ligger mellem 9-11 kg., men i nogle områder kan der forekomme trofæer på 13-14 kg.!
DÅHJORT
November er tidspunktet for dåhjortejagt, lige så spændende som jagten på kronhjort. Dådyrets brunst er anderledes end kronhjortens. Hjortene skraber sølehuller, hvortil de lokker hinderne via lugten. Dåhjortenes kampe er ikke for sjov – Ofte ender de med dødelig udgang. I vores skove kan du se trofæer fra 2 til måske 4 kg.
MOUFLON
Muflon er en mindre almindelig vildtart i Polen, hovedsageligt pga. af dens krav til levesteder. Mufloner foretrækker bjerg- og klippeterræn – noget som findes i de sydlige egne af Polen. De største væddere kan have en hornlængde på op til 100 cm. Under individuel jagt jager vi to gange i døgnet – morgen og aften. Afhængig af årstiden står vi op før solopgang og jager til kl. 8:00-9:00. vi returnerer til hotellet for frokost og afslapning. Aftenjagten starter mellem kl. 17:00-19:00 og vi fortsætter indtil mørkets frembrud. I Polen må man jage vildsvin året rundt, så ved mange lejligheder i forbindelse med individuel jagt, vil der være mulighed for at at se og nedlægge et flot svin / keiler.
DRIVJAGT
Fra starten af oktober er det tid for Drivjagt på vildsvin og kronhjort. Alle jægere nyder denne storslåede jagtform med mange vildsvin og hjorte i den snedækkede skov. Det er også et “Skt. Hubertus’s lotteri” (jægernes skytshelgen), hvor alle har en mulighed for at komme ansigt til ansigt med løbende vildsvin og hvor jægeren kun har få sekunder til at afgive et velrettet skud. Jagten starter kl. 8:00.
I løbet af dagen afholdes mellem 8 og 12 almindelige drev, eller mellem 4 og 6 drev når der jages fra skydetårne. Ved middagstid holder vi en kort pause med frokost i skoven. Drivjagtssæsonen ender i slutningen af januar, men det er stadig muligt at jage kronhjort på individuel basis indtil slutningen af februar.
FUGLEJAGT
Fra d. 15. august indtil slutningen af februar, kan man også udøve fuglejagt. De vigtigste arter er gråænder, grågæs og fasaner. Mange jægere (flest fra Italien) elsker at komme tilbage til Polen og deltage med os i denne udfordrende jagtform. Du skal have mere end gennemsnitlige skydefærdigheder for at opnå succes. Det er klart, at løbende vildsvin i skoven og følelserne forbundet med drivjagt ikke kan sammenlignes med fuglejagt, men alligevel vil vi ikke tøve med at anbefale fuglejagt som et godt afbræk i forbindelse med anden jagt.
ARRANGEMENT OG INDKVARTERING
Vores primære mål er at levere et professionelt og effektivt jagtarrangement, men udover jagten sørger vi også for et komfortabelt ophold. Vi udsøger og udvælger kun gode indkvarteringsemner som passer til dine forventninger – fra jagthytter over standardhoteller til luksushoteller. Se venligst vores indkvarteringsservice for yderligere information.
Vores tilfredse kunder fra Danmark, Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Belgien, Frankrig, Østrig, Italien, USA og Canada samt flere andre lande, er kommet tilbage år efter år for at jage med os. Dette bestyrker os i troen på, at vores jagt og vores firma ligger i toppen af polsk jagt. Vi ses forhåbentlig snart i skoven!
Med traditionel polsk hilsen
DARZ BÓR!